Der er en tendens til, at tonen i debatterne bliver hårdere og hårdere, især på de sociale medier. I forbindelse med valgkampagner er tendensen, at budskaber om at nedgøre sine politiske modstandere og kritisere dem for det, de gør anderledes, end det, man selv synes, der skal gøres. Der argumenteres desværre ikke så meget for de planer eller ønsker, man selv har, for at løse aktuelle problemer.
Jeg vil arbejde for at gennemføre så meget socialdemokratisk politik som muligt, det er klart. Men for mig handler det om at fokusere på resultater lavet på tværs af partier som gavner Allerød borgere. Den politiske hverdag i et byråd handler om at finde løsninger, der virker og er holdbare i det lokale område. Chancen for at opnå det er større for de løsninger, der er drøftet på plads hen over midten, frem for de løsninger, der er tvunget igennem på et smalt flertal. Godt samarbejde kræver fælles målsætninger.
I denne proces skal vi også lytte til kommunens borgere og sørge for at afstanden mellem borgere og beslutningstagere bliver så kort som muligt.